Categories
Dansk-tysk Turisme

Hvornår holder tyskerne sommerferie?

Kære turismeaktør, føler du nogle gange, at du planlægger sæsontider, åbningstider og specielle overnatningskampagner rettet mod tyske turister i blinde? Og er du ikke helt sikker på, hvornår dit tysktalende personale skal have ekstra mange vagter i vagtplanen?

Frygt ej, for der er hjælp at hente – sågar langt ud i fremtiden!
I dette blogindlæg vil jeg præsentere dig for et værktøj, som gør det nemt at planlægge, hvornår der kan komme større rykind af tyske turister på dit overnatningssted eller din attraktion. 

Planlægningsværktøj til ferieperioder i Tyskland

At pejle sig ind på, hvornår de tyske turister fra de enkelte delstater kan komme i hobetal, kan være en videnskab i sig selv. Især fordi sommerferieperioden ikke ligger fast, men kan rykke sig med op til flere uger i de enkelte delstater. Så hvis du har mange gæster fra f.eks. Nordrhein-Westfalen, kan det være rart at vide, at børnefamilierne derfra har mulighed for at holde i Danmark i uge 26-32 i år, mens denne periode meget vel kunne ligge i juli og august til næste år.

Hvis du vil have et nemt overblik over, hvordan de tyske ferieperioder ligger i det indeværende år, har jeg lavet en side, hvor du kan downloade en feriekalender for Tyskland. Siden er tænkt som et overskueligt værktøj til planlægning af sæsontider med mere.

Hvornår er der sommerferie i Tyskland?

Hvis du nogensinde har spurgt dig selv: Hvornår holder tyskerne sommerferie?
Eller har googlet stikord som: skolernes sommerferie Tyskland, helligdage i
Tyskland eller: Hvor længe varer efterårsferien i Tyskland?

Skulle du være i vildrede på nogle af disse punkter, er der virkelig god hjælp at
hente. Det korte svar på, hvornår Tyskland holder sommerferie, er nemlig: fra
juni til september!
Ja, du læste rigtigt – tyske skolebørn kan også glæde sig over 6 ugers
sommerferie. For at undgå en permanent tilstoppet motorvejsnet med tilhørende ”Blechlawine” i hele juli måned og andre katastrofer, er ferieperioden spredt ud over ca. 3
måneder. Det gør, at vi etapevis kører på motorvejen og ikke holder i kø fra
Hamburg til München i en hel måned
😉.

På grund af denne planlægning ligger vi tyskere også på stranden på forskudte
tidspunkter. I nogle delstater, især i Sydtyskland, går børnene først på
sommerferie en gang i juli måned. Det betyder også, at de har mulighed for at
besøge dig indtil slutningen af august eller endda starten af september. Det
tidspunkt, hvor dine danske feriegæster (i hvert fald børnefamilierne) allerede
er godt i gang med hverdagen igen og hvor du sikkert glæder dig over ekstra
besøgende i overgangen til skuldersæsonen. 

Ferieplanlægning tyske turister

Hvornår er din tyske forretningspartner på kontoret?

Hvis du vil være sikker på, at du får fat i din tyske kunde eller forretningspartner eller vil vide, hvornår det tyske kontor risikerer at holde lukket på grund af en tysk helligdag, er der også hjælp at hente på siden med oversigten over ferieperioder.
Ikke kun får du et nemt overblik over, hvornår de enkelte delstater holder efterårsferie, påskeferie eller pinse- og vinterferie, hvis de er så heldige.

Du kan også se, hvordan de tyske helligdage ligger og hvor du kunne risikere at få en ”Abwesenheitsnotiz” som svar på din mail. Måske din tyske forretningskontakt er draget til Danmark på en miniferie, når vedkommende kan nøjes med at bruge én feriedag som såkaldt ”Brückentag” for at holde fri over en forlænget weekend, eksempelvis Kristi Himmelfartsweekenden?
Når du ved, hvornår dine tyske gæster holder ferie eller har en forlænget weekend, kan du målrettet gøre dem opmærksom på, at du har plads til dem og at de er velkommen. 

Hvorfor skal jeg planlægge fra år til år?

Ferieperioderne i Tyskland ligger ikke fast i bestemte uger ligesom vi kender det i Danmark. Her kan især sommerferieperioden kan rykke sig med flere uger fra år til år.

På schulferien.org-portalet (link) kan du se mindst to år ud i fremtiden, så du kan tilrettelægge dine sæsontider m.m. for mere end kun ét år ad gangen og planlægge miniferie-kampagner i god tid.

Hvis du brænder inde med spørgsmål som:

          Hvor længe varer skolernes sommerferie i Tyskland?

          Holder tyskerne vinterferie?

          Er der pinseferie i Tyskland?

er der derfor lavpraktisk hjælp at hente i denne oversigt, som er et genialt planlægningsværktøj for dine sæsontider, når det gælder tyske turister.

Er du i tvivl om, hvorvidt tyskerne forstår budskabet, når du kommer med et knaldgodt tilbud på et weekendophold i uge 19? Så finder du en masse lavpraktisk førstehjælp i mit blogindlæg om dato- og ugeformater på tysk (link til blogindlæg datoformat)

Nu kan du roligt pakke famlen i blinde væk, for nu ved du, hvornår du kan forvente et større rykind af især børnefamilier fra Tyskland og kan endda stykke nogle gode weekendtilbud sammen, der er møntet på de lange weekender, hvor mange tyskere holder en miniferie. 

Hvordan siger jeg det til tyskerne?

Har du brug for hjælp til at fortælle dine besøgende fra Tyskland, at du har åbent,
når de holder sommerferie eller at du kører en speciel overnatningskampagne,
fordi du har plads i netop den periode, hvor de har tid til at besøge dig?
Så vil jeg gerne tage dig i hånden og give dine tyske tekster til hjemmesiden,
brochuren eller noget helt tredje den sidste finish. Hvis du har det bedre med
at uddelegere alt arbejdet med at oversætte til tysk, kan jeg også godt hjælpe
dig.
Jeg har nemlig mange års erfaring med at skrive levende og ikke mindst korrekte
tekster på tysk, der får tyskerne til at tænke: So ein Ding muss ich auch
besuchen in Dänemark.

Share
Share

Brug af cookies KK-Text.dk bruger cookies for at forbedre din oplevelse, til statistisk analyse, interaktion med sociale medier og til at støtte markedsføringen af ydelserne. Ved at klikke videre på websitet, accepterer du websitets brug af cookies.

Cookie-indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie-indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept.

Luk