KK-TextSelv om det tyske alfabet stort set ligner det danske, er der også nogle bogstaver, som ikke forekommer i det danske alfabet.
Har du haft hovedbrud over spørgsmålet: Hvordan skriver jeg tyske bogstaver på mit danske tastatur? Så er du havnet det helt rigtige sted! Jeg hjælper dig med en lille, lavpraktisk guide, så du ubesværet kan skrive tyske bogstaver på et dansk tastatur – uden at du behøver at downloade et tysk tastaturlayout.
– Prøv lige at se, om mandagen skal man være helt stille, når man tager på café her!
Sådan udbrød min danske veninde, da vi under en tur til Flensborg gik ind på en café for at fylde kaffedepoterne op.
Til at starte med, lignede jeg et stort spørgsmålstegn. Men da jeg så skiltet på døren, hvorpå der stod ”Montags Ruhetag”, kunne jeg forklare hende, at der faktisk ER stille her om mandagen – men af helt andre årsager.
En Ruhetag er nemlig en lukkedag i restaurations- og museumsbranchen og hos mange frisører i Tyskland. Denne lukkedag ligger – ligesom vi kender det fra Danmark – typisk om mandagen.
Men: Ruhetag har også en anden betydning, og dermed har ordet kvalificeret sig til at være en Teekesselchen, dvs. et ord med flere betydninger. I sportens verden kan du roligt oversætte Ruhetag ordret til dansk, så du får en hviledag.
Er du stødt på andre tyske ord, som du har studset over? Jeg glæder mig til at læse om dine oplevelser i kommentarerne.
Du kender måske til forskelligt bagværk fra Tyskland som f.eks. Berlinere eller store flødekager. Men har du hørt om en Osterzopf? I dette indlæg vil jeg præsentere dig for dette bagværk fra Tyskland, som har en fast plads på mange tyske familiers påskebord. Du bliver klogere på dette påskebrøds historie og hvorfor tyskerne spiser det i dag. Selvfølgelig får du også en opskrift, så du selv kan forsøge dig på en vaskeægte tysk påskeopskrift.
En Osterzopf eller Osterbrot er et meget populært tysk påskebrød. Det er lavet af en sød gærdej og minder lidt om kringledej. Der er forskellige tyske kageopskrifter, der er baseret på gærdej. Det specielle ved dette tyske bagværk er dog, at det bliver flettet og gerne pyntet med mandelflager, perlesukker eller chokoladeæg inden servering.
Her kan du se, hvordan en Osterzopf kan se ud på mit eget påskebord (jeg beklager motivets kvalitet, men der er nok en grund til, at jeg valgt at være tyskoversætter frem for foodblogger 😉):
Den tyske Osterzopf har en lang historie, og dens symbolik trækker trådene helt fra middelalderen. Især i de katolske egne i Sydtyskland skulle der efter endt faste noget specielt på bordet. Dengang var der langt mellem bagværk og brød med sukker eller gær, de fleste brød blev nemlig bagt med surdej.
Derfor var et sødt gærbrød forbeholdt festlige begivenheder og særlige lejligheder såsom afslutningen af fastetiden og fejringen af påsken.
Traditionen tro er der nogle katolske regioner, eksempelvis Bayern, hvor påskebrødet bliver flettet og bagt i en rund facon, som minder om en flettet krans. Derefter bliver brødet ofte viklet ind i et hvidt klæde som symbol på Jesus og foræret til ens gudbarn. Efter sigende skal den runde kransform symbolisere solen og det lys, som de troende ser i Jesus.
Men hvornår bager man sådan en fætter? Og hvordan bliver den spist? En Osterzopf er en slags hybrid mellem kage og brød. I Tyskland er der ellers ikke tradition for at servere kager til morgenmad. Dette tyske påskebrød har dog en særstatus og serveres på kaffe- eller morgenbordet. Du kan nyde brødet med bare et lag smør på eller endda toppe det med syltetøj.
Hvis du vil forsøge dig på en tysk påskeopskrift, kan du prøve at overraske din familie med et lækkert tysk påskebrød i form af en Osterzopf på morgenbordet i påskedagene:
INGREDIENSER (giver ca. 10-12 stykker):
Pynt:
Brug mandelflager, evt. perlesukker og forskellige chokolade-påskeæg efter smag og behag.
FREMGANGSMÅDE:
Dej:
Start med at lune mælken i en lille gryde og opløs gæren heri. Smelt smørret. Hæld mælke- og gærblandingen i en røreskål og tilsæt sukker, salt, æg, smeltet smør, vaniljesukker og citronskal.
Rør ingredienserne sammen til en glat masse og tilsæt derefter ca. halvdelen af melet.
Brug dejkrogene på en håndmixer eller en røremaskine for at ælte dejen godt igennem, indtil den er helt glat. Tilsæt derefter resten af melet, indtil dejen ikke er klistret. Den skal gerne blive smidig og blank.
Dæk skålen til med et viskestykke og lad dejen hæve ved stuetemperatur i ca. 1 time eller indtil den er vokset til dobbelt størrelse.
Fletning af brødet:
Når dejen har hævet, vendes den ud på et meldrysset bord. Ælt dejen godt igennem og skær den ud i tre lige store stykker. Rul hvert stykke til en ca. 40 cm lang strimmel.
Læg disse tre strimler ved siden af hinanden, saml dem i den ene side og tryk dem let sammen. Flet strimlerne til et brød, ligesom når du laver en fletning (som du måske kan ane på billedet, bliver traditionen allerede givet videre i familien):
Løft brødet forsigtigt på en bradepande beklædt med bagepapir og lad det efterhæve i ca. 20-30 minutter. Imens forvarmes ovnen til 180 °C (varmluft 160 °C).
Pensl brødet med æg eller mælk, inden det skubbes i ovnen. Bag brødet i den nederste tredjedel i ca. 25-30 minutter, lad det afkøle på en rist og nyd det gerne lunt.
Velbekomme og god påske!
– Det er da ikke noget arbejde, du har gang i dér, Kerstin?!?
Sådan lød det fra min gode kontornabo, da han forundret så på de små tegneserier på min skærm forleden dag. Han blev nemlig mødt af dette syn på billedet.
Og jo, den var god nok!
Den dag stod arbejdet nemlig på en tysk oversættelse af tegneserier – en sjov og lidt anderledes opgave 😊.
En af de mange glæder ved at være oversætter er for mig, at kunne kalde læsningen af Anders And-blade for research😉.
Jeg havde nemlig takket ja til en sjov og udfordrende opgave, der gik ud på at oversætte tegneserier til tysk!
Sjovt, fordi jeg skal krølle hjernen på en helt ny måde, og udfordrende, fordi hele humlen ligger i at finde matchende tyske pendanter til danske lydord som ”suk”, ”smask”, ”øh” osv.
Den indledende researchfase, som altid går forud for nye stofområder, handlede her i høj grad om, at jeg skulle sætte mig ind i diverse lydord og deres tyske modstykke. En tysk hane siger nemlig ikke ”kykeliky”, men ”kikeriki”, og når man nyser på tysk, siger man ”hatschi”.
Opgaven var derfor (ud over at finde på en passende tysk oversættelse af teksterne i taleboblerne, selvfølgelig) at finde tilsvarende tyske udtryk for lydord som ”smask” eller ”gisp” for at gøre de billedlige beskrivelser i oversættelsen lige så levende som i den danske version.
Vidste du, at eksempelvis udtryk som ”av” eller ”tsk” også oversættes til hhv. ”aua” og ”ts”?
Lydord er nemlig med til at danne billeder i læserens hjerne og understøtter således billederne i selve tegneserien.
Ligesom med de fleste andre kreative oversættelser handler det her ikke kun om at kæde ord sammen for at give mening på tysk; de skal selvfølgelig også fremkalde en bestemt stemning hos læseren – og her kommer lydordene ind i billedet. Hvad tegneserier angår, gør de nemlig sproget levende og er derfor et altafgørende element.
Hvis du er blevet hængende hele indlægget igennem og er blevet nysgerrig på, hvordan nogle af de gængse lydord ser ud på tysk, finder du her et lille udvalg af lydord-oversættelser, dansk-tysk:
AD – BÄH, IGITT
ATJU – HATSCHI
IH – ACH
VUF – WAU, WUFF
KYKELIKY – KIKERIKI
ØH – ÄH
Har du også en tekst med kreativ twist, som du kunne tænke dig at få lavet en tysk oversættelse af?
Så der du velkommen til at kontakte mig hos KK-Text her for at drøfte dine muligheder – ganske uforpligtende!
I dette indlæg har jeg samlet 5 spørgsmål, som jeg hyppigt drøfter med mine kunder, inden de beder mig om at starte på en tyskoversættelse.
Skal oversættelsesprocessen bare glide, spare dig for tid og dermed penge? Så kan disse 5 spørgsmål være en hjælp for dig næste gang, du bestiller en oversættelse til tysk eller et andet sprog.
1. Er det den komplette og endelige filversion?
Som det første skal du være sikker på, at du sender filen med den endelige tekstversion, der indeholder alle tilføjelser og ændringer.
Sådan kan du nemmest spare tid og skåne dit budget. Du er nemlig med til at forkorte leveringstiden, da der ikke skal foretages (og prismæssigt tages højde for) ændringer og tilføjelser undervejs, som skal flettes ind i de allerede oversatte afsnit.
Desuden vil du på forhånd kunne vide, hvilken prisleje projektet kommer til at ligge i. Således har du bedre overblik over dine udgifter.
2. Kan filen redigeres?
Måske tænker du umiddelbart, at det da kan være lige meget? Det kan virke som en ubetydelig detalje, men er vigtig at huske, hvis du ønsker oversættelsen retur så hurtigt som muligt eller vil begrænse omkostningerne. Husk derfor at sende teksterne i et format, der kan redigeres, dvs. Word, Powerpoint, Excel etc. Sender en redigerbar pdf-fil i stedet for et scannet pdf-dokument, er filens indhold lige til at gå til, og oversætteren skal ikke bruge/fakturere tid på at overføre teksten manuelt, inden han kan starte på opgaven. Det er ren win-win, fordi du sparer din oversætter for tid, og dig selv for penge 😊. Som lille bonus er der chancen større for, at du får din oversættelse hurtigere retur!
3. Er det muligt at få oversættelsen retur inden min deadline?
Din oversætter vil oftest gerne gå langt for at opfylde dit ønske om en bestemt deadline, f. eks. inden brochureteksterne skal gå i trykken. Har du en større opgave og/eller en stram deadline, er det en klar fordel at spørge oversætteren i god tid! Så er du sikker på, at din oversætter kan afsætte den nødvendige tid – og ikke mindst får du den færdige oversættelse retur inden din deadline.
4. Kontekst is king!
Fortæl derfor din oversætter fra starten, hvordan oversættelsen skal bruges.
Din oversætter vil derfor elske dig for at blive briefet om mediet, teksten bliver offentliggjort i (f. eks. print/web) eller sammenhængen, teksten skal bruges i.
Tekster til print i form af f.eks. brochurer, flyere eller kataloger, skal nemlig gerne spille sammen med de grafiske elementer. De skal også bygges lidt anderledes op og formuleres anderledes end tekster til hjemmesiden eller bloggen, som skal kunne findes og læses både af kunderne og søgemaskinerne.
5. Hvem er din målgruppe?
Hvis ikke tekstarten er selvforklarende, bliver din oversætter glad for at høre nærmere om, hvilken målgruppe din tekst henvender sig til.
Især ved fagsproglige tekster med mange fagudtryk er denne oplysning meget vigtig. Tekniske tekster skrevet af ingeniører til ingeniører indeholder som regel flere fagligt ”tunge” ord end tekster, der skal læses af slutbrugeren. Denne form for tekster indeholder flere ”gængse” udtryk, som ikke kun fagfolk forstår.
Har du prøvet at arbejde sammen med en oversætter? Har du i så fald nogle gode fif og anbefalinger, som ”nybegyndere” kan have glæde af?
Og hvis du har yderligere spørgsmål angående en tyskoversættelse, besvarer jeg dem selvfølgelig altid gerne hos KK-Text her!
Cookie-indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie-indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept.
